Projektskib-Victoria er et sejlende socialpædagogisk projekt
​for unge mennesker i en alder fra cirka 15 til 23 år

​​Tlf: 51 16 30 91

Victoria

​Victoria er en 80 fods aluminiumskonnert bygget i Karlstad i 1981 til jordomsejling. I 1995 blev Victoria købt med det formål at tage på jordomsejling som projektskib med unge mennesker, der er kommet på kant med samfundet. Jordomsejlingen varede i 5 år, hvorefter Victoria blev oplagt i Ebeltoft havn i en årrække. I dette tidsrum fik skibet udskiftet sin gamle og mørke aptering til en ny og lysere, der har gjort hende mere imødekommende og brugervenlig.

​Skibet indeholder

Victoria har 3 store kahytter og én mindre, med 8 faste køjepladser, en fordelings gang, stor lys salon med åbent køkken, brusebadeværelse, separat toilet og stor navigations afdeling. Skibets hovedmaskine er en 210 hk Volvo turbodiesel, hovedgeneratoren er en 21,5 kw Lister og reserve-generatoren er en Mastervolt på 12kw. Vi medbringer 3000 L diesel og 1000 L vand som løbende bliver toppet op af en watermaker. Derud over er der vaskemaskine og opvaskemaskine om bord.

Da skibet er underlagt Søfartsstyrelsen og er godkendt som projektskib til 3 unge, er alle kommunikations- og sikkerhedssystemer fuldt opdaterede. Victorias besætning har alle en langstrakt sejlererfaring og de fornødne uddannelser til at føre Victoria sikkert rundt på verdenshavene.

​Vesterbro 29, 1 sal

9000 Aalborg​